Indhold af vores projektopgave:
Klik på et emne eller underafsnit for at gå til det med det samme eller scroll nedaf for at læse opgaven.
Computerens sundhedsskadelige virkning?
Computerens succes og indflydelse på mennesker:
Denne opgave handler som bekendt om computeren og dens betydning i samfundet. Grunden til, at vi har valgt at skrive om dette emne er, at vi begge godt kan lide computer, og derfor vil vi gerne vide noget mere om computerens betydning i samfundet.
Danmark er det land i verdenen, der har flest PC’er pr. indbygger, og dette gør det danske samfund til et samfund, der påvirkes meget af computere. Vi har herunder indsat et skema, der viser hvor mange familier i Danmark, der har adgang til PC og internet samt hvor mange, der planlægger at få det. Skemaet har vi sat ind, fordi vi synes, det er vigtigt at få et indtryk af hvor udbredt computeren er i Danmark, når man skal forstå dens betydning i samfundet:
Oplysningerne til diagrammet er hentet fra internetsiden www.dst.dk og er fra 1998
Som man se er det faktisk ikke familierne, der har de mange PC’er. Da hele 42% af de danske familier ikke har valgt at have PC’er, må det altså være erhvervslivet og det offentlige, der trækker gennemsnittet op. Samfundets drift er altså en ting computere har stor betydning for.
I denne opgave vil vi forsøge at beskrive de gode og dårlige ting, der opstår i et samfund, hvor computere har stor indflydelse. Som et eksempel på computerens betydning i samfundet har vi dsat fokus på det meget omtalte år 2000 problem i denne opgave.
Selve vores opgave har vi opdelt i 4 hovedpunkter, der så er opdelt i mange underafsnit for at gøre opgaven mere overskuelig for læseren og nemmere at lave for os. Disse 4 hovedpunkter er:
Under disse 4 hovedpunkter har vi prøvet at besvare vore forskellige spørgsmål og problemstillinger, vi stillede til emnet inden vi begyndte på vores opgave så godt som muligt.
De spørgsmål og problemstillinger vi har stillet til emnet, har vi sat ind herunder:
Hovedproblemstilling: Hvilket omfang har år 2000 computer-problemet egentlig i relation til samfund og mennesker, og hvad kan der gøres for at løse det?
Data-spørgsmål:
Forklarings-spørgsmål:
Vurderings-spørgsmål:
Handlings-spørgsmål:
Som sagt har vi i vores opgave prøvet at besvare de ovenstående spørgsmål og problemstillinger så godt som muligt. Nogle ting har vi dog ikke kunnet besvare enten pga. manglende tid og materialer. Nogle ting har vi endvidere helt droppet og andre nye ting har vi tilføjet.
Vores opgave er som et resultat heraf en blanding af mange emner, der alle har med computerens betydning i samfundet at gøre.
Vi vil i de følgende afsnit prøve at belyse de forskellige aspekter af det meget omtalte år 2000 problem. Vi har lavet 4 hovedafsnit omkring år 2000 problemet. Disse afsnit er:
Grunden til vi har år 2000 problematikken med i vores opgave, ved navn "Computeren og dens betydning i samfundet", er meget simpel. Vi synes nemlig, at år 2000 problemets kæmpe omfang er et aktuelt og klart bevis på computerens store betydning for samfundet…….
Hvorfor opstår der problemer d. 1. januar år 2000?
I dette afsnit har vi tænkt os at beskrive det rent tekniske omkring år 2000 problemet. Det gør vi, fordi vi synes, det er væsentligt at forklare, hvad der egentlig forårsager alle de problemer, vi omtaler i denne opgave.
År 2000 problemerne skyldes to ting. De to ting er:
· Computerens BIOS (hardware)
· Computerens programmer (software)
Computerens BIOS:
Computerens BIOS er en af computerens hardware dele. Hardware er det fysiske i en computeren altså processeren, harddisken, CD-rom drevet o.s.v. Computerens BIOS er faktisk bare en brintplade. Denne brintplade står for styringen af hele processeren altså computerens hjerne. En BIOS har bl.a. nogle datofelter, og det er der hele år 2000 problemet starter. Det gør det fordi, at computere, der ikke er helt nye kun har 6 datofelter i deres BIOS.
De 6 felter skal bruges til at skrive henholdsvis dato, måned og år. Af de seks felter er der 2 til dato, 2 til måned og 2 til år. Det sidstnævnte er hvor problemet rigtig opstår. For da computeren blev opfundet, lavede man kun 2 felter til at registrere årstallet for at spare plads på BIOS’en. Dengang var der ikke nogen, der tænkte over, at computeren skulle fortsætte med at virke efter år 2000. Men nu hvor vi nærmer os år 2000, er det ikke smart at størstedelen af alle samfundets computere kun har 2 felter i BIOS’en til årstallet.
For når computerens årstal skifter fra år 99 til år 00 så slår det klik for den. For hvorfor har tiden pludselig sprunget 99 år tilbage. Og hvorfor er en mand der er født i år 52 nu -52 år gammel. Normalt regner computeren med at han er født i år 52 og vi er i år 99, og det giver et simpelt regnestykke på 99-52, og det bliver som bekendt 47. Men når regnestykket pludselig bliver 00-52 så bliver computeren for alvor forvirret.
Det er altså grunden til, at BIOS’en går ned og når BIOS’en i en computer, som nævnt står for styringen af processeren og dermed computerens hjerne, så er det jo klart, at computeren går i sort.
Computerens software:
Problemet med computerens software er stort set det samme som med BIOS’en. Nogle programpakker har nemlig også kun 6 datofelter, og så gentager det ovennævnte problem sig. Dog går hele computeren ikke ned, men kun det enkelte program. Det kan selvfølgelig også være slemt nok i sig selv, for hvis dette program f.eks. styrer politiets opkald til patruljevognene eller hospitalernes medicinudlevering kan det jo gå grueligt galt.
Hvad vil der ske d. 1. januar år 2000?
Dette spørgsmål kan vi selvfølgelig ikke svare på med 100% sikkerhed, da vi ikke er spåmænd, men vi vil i dette afsnit komme med et bud på, hvad der vil ske. Budet har vi lavet efter megen informationssøgning og interviews med Torben Larsen (EDB-leder på Gentofte Amtssygehus) og Toe Madsen (År 2000 konsulent på år 2000 sekretariatet)
År 2000 vil er præget af en stor tvivl. Nogle folk tror faktisk, at deres hårtørrer bryder ned den 1. januar år 2000. "Folk er meget uvidende om, hvad der vil ske", udtaler Toe Madsen, som er bange for, at år 2000 vil skabe panik blandt folk der, derfor vil gå amok ligesom under sidste storstrække.
År 2000 i de private hjem:
Ifølge Toe Larsen vil der ikke ske noget alvorligt i privathjem i forbindelse med år 2000. Folk overdriver med hensyn til deres private år 2000 problemer. Ifølge Toe Madsen er det kun vidoemaskiner, hjemme PC’en og evt. fyret, der er i fare for at bryde ned i år 2000. År 2000 problemerne i private hjem vil altså ikke blive særlig omfattende. Herunder beskriver vi kort problemerne, omkring de 3 ting som Toe Madsen mente ville kunne gå ned:
Videomaskiner kan bryde ned, fordi disse mange gange har en datostyret optagefunktion, og hvis den går ned, kan den lave rav i hele maskinen, så det er nødvendigt at udskifte den. Men som Toe Madsen udtaler: "Man kan jo godt undvære videomaskinen et par dage."
Hjemme PC’en bryder ned pga. de samme grunde som alle andre PC’er. De grunde har vi beskrevet i afsnittet "Hvorfor opstår der problemer d. 1. januar år 2000", og derfor vil vi ikke beskrive grundene her. Den eneste forskel på PC’er, der bliver brugt i erhvervslivet og hjemme PC’er er, at det ikke gør en så stor skade, hvis hjemme PC’en bryder ned som, hvis PC’en i erhvervslivet bryder ned. Derfor har folk ikke grund til panik for også hjemme PC’en kan tåle at stå stille et par dage.
Fyret eller naturgassen er i følge Toe Madsen det sidste problem, der kan opstå i private hjem. For i hjem, der har fyr eller naturgas, der har en elektronisk startefunktion styret af en dato med kun 2 felter til årstallet, kan det gå galt. Fyret eller naturgassen kan sætte ud, men Toe Madsen forsikrede, at i 99% af hjemmene ville der ikke ske noget. Selvom fyret eller gassen skulle bryde sammen, ville det ikke udgøre en eksplosions- eller brandfarem, for fejlen ville bare forårsage fyret eller gassen til at sætte ud og simpelthen stoppe med at varme.
Alt i alt må vi altså konkludere, at år 2000 problemerne i private hjem ikke vil blive særlig alvorlige. År 2000 vil altså bare forekomme som en gene for folk i deres eget hjem, og det er derfor ikke der, man skal sætte fokus på år 2000 problemerne.
År 2000 i erhvervslivet:
Ifølge Toe Madsen er det derimod i erhvervslivet, de virkelige problemer er. På dette område er det slet ikke muligt at forudsige de problemer, der kan opstå. Dette afhænger nemlig meget af hvilke firmaer vi snakker om, hvor store de firmaer er, hvilke computersystemer de har, hvad deres computersystemer styrer i firmaet, hvad de har gjort for at forhindre år 2000 problemerne ect.
Dog kan man sagtens nævne de mest typiske problemer, der kunne opstå i erhvervslivet. Herunder har vi opsat en liste over de ting i erhvervslivet, der har størst risiko for at få problemer i forbindelse med år 2000:
Ovenstående liste har vi hentet fra år 2000 sekretariatets hjemmeside
Som man kan se er disse ting alle nogle, der bruger dato i deres funktioner. Dette gør dem særlig følsomme overfor år 2000 problemet. Da de ovenstående ting samtidig mange gange er de vigtigste ting for en virksomheds overlevelse, er de altså kommet med på listen over de ting, der vil give størst problemer omkring år 2000.
De problemer, man rent faktisk vil føle og se, vil altså typisk være: Manglende telefon og kommunikation, stoppet produktion på fabrikker, manglende eller for mange lønudbetalinger, svigt i alarmsystemer samt problemer med alt bogføring og lagerføring.
Disse ting tror Toe Madsen vil få alvorlige konsekvenser for firmaer, der ikke har forberedt år 2000 problemet. Han forudsiger, at mange små firmaer vil gå neden om og hjem, for som han udtaler: "Det er kun et spørgsmål om tid for en virksomhed, der står uden EDB, kommunikation og bogføring vil gå konkurs."
Alt i alt tror vi dog ikke, at antallet af virksomheder, der må lukke pga. år 2000 problemer vil blive særlig stort. Virksomheder i Danmark er nemlig godt informeret omkring problemet, og langt de fleste virksomheder har allerede sikret sig imod problemet. Vi mener dog klart, at det er erhvervslivet, der vil mærke mest til år 2000 problemet. Denne teori fik vi også bekræftet af Toe Madsen der som sagt er år 2000 konsulent på år 2000 sekretariatet.
År 2000 indenfor den offentlige sektor:
Den offentlige sektor vil også mærke meget til år 2000 problemet. Måske vil den offentlige sektors problemer i forbindelse med år 2000 problemet være på størrelse med erhvervslivets. Den offentlige sektor har jo områder, der meget gerne skulle komme igennem d. 1. januar
år 2000 uden problemer. Politi, brandvæsen, ambulancer, hospitaler, vand, lyskryds og skattefars computer skulle jo helst ikke gå ned. Hvis bare en af disse ting skulle bryde ned, så kan alle sige sig selv, at det ville få store konsekvenser.
Da vi ikke kunne nå at sætte fokus på ethvert af de ovenstående områder i relation til år 2000 problemet valgte vi et af dem. Vores valg faldt på hospitalerne,1 fordi hospitalernes evt. år 2000 problemer kan komme til at koste menneskeliv.
År 2000 problemet på hospitalerne:
Et sted hvor der virkelig kunne opstå problemer i år 2000 er på hospitalerne. Hospitalerne har nemlig rigtig mange ting, der er afhængige af computere. Da vi i vores problemformulering havde spurgt hvilket omfang år 2000 problemet havde, og hvordan man kunne løse det synes vi det ville være oplagt at sætte fokus på hospitalernes problemer med år 2000.
Derfor tog vi kontakt til Gentofte Amtssygehus for at få et interview med den person, der står for edb på hospitalet. Vi blev henvist til en mand ved navn Torben Larsen, der er EDB-leder på Gentofte Amtssygehus. I dette afsnit har vi altså brugt oplysninger fra det interview, vi fik med ham.
Vi var selvfølgelig først og fremmest interesserede i, hvor stort et omfang problemet havde på hospitalet, og hvad de havde gjort for at løse det. Efter interviewet kunne vi konkludere, at problemet formodentlig ikke vil få så stort et omfang, fordi EDB-afdelingen har gjort så meget for at løse problemet på forhånd.
Da vi spurgte ham direkte, hvad der ville ske d. 1. januar år 2000, svarede han hurtigt og direkte: "Ingenting".
Han kunne selvfølgelig ikke være sikker, men han baserede sit svar på det arbejde, de havde foretaget siden juni 1998 for at forhindre år 2000 problemet. Det de havde gjort var først og fremmest at tjekke alle computernes BIOS’er altså selve computerens vitale dele. På Gentofte Amtssygehus havde de således tjekket alle hospitalets computere, og de havde faktisk fundet hele 60 computere, der ikke var år 2000 kompatible. Da de ikke ville tage nogen chancer, havde de skrottet alle 60 maskiner og købt nye, der selvfølgelig havde 8 datofelter i deres BIOS’er.
Efter de havde gjort dette, var Torben Larsen sikker på, at hospitalets computere ikke ville få år 2000 problemer pga. hardware. Desværre bliver det lidt mere besværligt, når man skal til at tjekke hospitalets computeres software. Det gør det, fordi software er af meget blandet art og desuden er, der meget mere software, der skal tjekkes end hardware. EDB-afdelingen, som Torben Larsen leder, er derfor ikke færdig med at tjekke softwaren på hospitalets computere, men alt hardware har de som sagt tjekket.
Softwaren tager altså tid at tjekke. En ting, der dog gør det lidt nemmere at tjekke alt softwaren, er det, at der mange gange ligger de samme programmer på et stort antal af hospitalets computere. "Dette gør altså, at hvis man har fundet et program, der ikke er år 2000 kompatibelt, så kan det samme program straks fjernes eller gøres kompatibelt på et stort antal af computerne på hospitalet", udtaler Torben Larsen.
EDB-afdelingen er altså færdig med at tjekke hardware og er nu I gang med at tjekke softwaren. Og netop softwaren fandt vi meget risikabel efter interviewet med Torben Larsen. Ikke fordi softwaren udgør en større fare end hardwaren, men pga. af den måde de tjekker deres software.
Disse citeringer er taget fra interviewet med Torben Larsen. Det sted I interviewet, hvor vi tog disse citeringer fra snakker vi om selve EDB udstyret på hospitalerne indtil andet bliver nævnt:
Vi spørger: "Hvad gør I for at sikre jeres software mod år 2000 problemet?"
Torben Larsen svarer: "Alt software er blevet gennemgået siden juni måned sidste år, hvor vi har prøvet at få fat i leverandører, der har eksisteret for at få garantier fra dem. Alle de programmer vi selv har lavet bliver gennemgået, og dem der skal udskiftes bliver udskiftet, og det er en proces der kører stadigvæk."
Vi spørger: "Er det folk fra denne afdeling, der tjekker computerne, eller er det folk, der kommer på besøg udefra?"
Torben Larsen svarer: "Alle computerne er tjekket af os (EDB-afdelingen på Gentofte Amtssygehus)."
Vi fortsætter: "Er softwaren også tjekket af jer?"
Torben Larsen svarer: "Software det så lidt med forskel, fordi noget software er købt færdigt, så der er det leverandørerne, vi skal have en garanti fra. Det software som vi selv lavet (EDB-afdelingen på Gentofte Amtssygehus) og det software som afdelingerne har lavet bliver gennemgået af os (EDB-afdelingen på Gentofte Amtssygehus).
Vi spørger: "Hvad så med respiratorer og dens slags udstyr. Hvem tjekker det?
Torben Larsen svarer: "Det er så det, der hedder medikoteknisk udstyr, og det er noget andet. Det kører igennem samme rumle, men det så ikke vores afdeling. Der har vi noget, der hedder medikoteknisk afdeling, der har med det at gøre."
Vi springer her til et andet sted i interviewet
Torben Larsen fortsætter: "Alt det apparatur de har inden for deres afdeling (medikoteknisk afdeling) det er gennemgået. De kører efter samme rytme som os, så man prøver at få garantier fra leverandørerne. Hvis leverandørerne ikke kan give det, skifter man simpelthen det pågældende apparat ud.
Vi spørger:" Jamen de garantier, kan I bruge dem til noget. For hvis I endelig står med problemet så kan I vel ikke sige: "Jamen vi havde en garanti"?"
Torben Larsen svarer: "Ja det håber vi. Men vi kan jo ikke rigtig sikre os imod det (at garantierne ikke holder). Vi må jo gå ud fra, at efter vores egen bedste vurdering og leverandørernes vurdering, at det er rigtigt, det de siger. Men det er klart, at hvis vi er I tvivl, så tjekker vi og evt. udskifter apparaturet.
Dette uddrag af interviewet med Torben Larsen var det, der virkede risikabelt på os. For leverandørerne kan vel ikke altid være sikre på, at den garanti de giver for deres produkt holder. Dette udtrykker Torben Larsen jo selv, I det han siger: "Ja, det kan vi ikke rigtig sikre os imod."
Hospitalerne stoler altså på leverandørerne og ligger derfor folks liv i hænderne på dem. Men da vi spurgte Torben Larsen om, hvad der ville ske på hospitalet d. 1. Januar år 2000, svarede han jo klart: "Ingenting". Dette svar må altså derfor også være afhængigt af leverandørernes garantier. Leverandørerne har altså et stort ansvar liggende på deres såkaldte garantier. Derfor ville vi godt have haft en kommentar fra Microsoft, som er verdens største software leverandør, men Microsoft har desværre ikke skrevet tilbage på vores ønske om en kommentar.
Den medikotekniske afdeling på Gentofte Amtssygehus havde ifølge Torben Larsen ca. 15.000 apparater, der skulle "tjekkes" for år 2000 problemer. Endvidere fortalte han, at han mente, at afdelingen kun manglede at tjekke et par hundrede apparater på nuværende tidspunkt, og man regnede med, at alle apparater og computere var "tjekket" inden oktober 1999.
Det eneste der nu er tilbage at sige: Vi håber vi kan stole på garantierne for hvis ikke kan det gå grueligt galt.
År 2000 i den offentlige sektor (fortsat):
Som nævnt i forrige afsnit baserede Gentofte Amtssygehus mange gange deres år 2000 parathed på garantier, de havde fået fra leverandører. Da alle hospitaler i Københavns amt kører efter samme procedure, er det altså mange menneskeliv, der bliver lagt i hænderne på leverandørerne.
Vi spurgte derfor Toe Madsen om de garantier hospitalerne og alle andre mennesker, virksomheder og offentlige sektorer får fra leverandører, kan bruges til noget i praksis. Han mente, at man generelt ikke skulle stole et hundrede procent på leverandørernes garantier, hvilket vi er enige med ham i. Han sagde endvidere, at garantierne absolut ikke kunne bruges til noget, hvis man ikke fik en redegørelse fra leverandørerne over, hvordan de har testet deres produkter, og hvorfor de har erklæret det for år 2000 parat.
Eftersom den offentlige sektor som sagt har nogle områder, der er meget følsomme overfor år 2000 problemer, må vi altså håbe at garantierne kan bruges til noget. Dog er det ikke, fordi at det offentlige har sparet på år 2000 budgettet. Regeringen har faktisk sat hele 10 mia. af til forebyggelse af år 2000 problemer.
Dog tror vi ikke, at garantierne slet ikke vil holde, når år 2000 kommer, men vi synes dog, det er betænkeligt, at man tør stole på leverandørerne, når det gælder så vigtigt et område som hospitaler.
Generelle år 2000 problemer:
År 2000 skaber udover problemer i de private hjem, erhvervslivet og den offentlige sektor også nogle problemer, der generelt kan opstå i alle ovennævnte grupper. Et eksempel på et generelt problem er elevatorer. Mange elevatorer har ironisk nok en sikkerhedsfunktion, der stopper alt kørsel med dem uden nogen egentlig grund.
Sikkerhedsfunktionen beregner hvor mange år, det er siden elevatoren er blevet sikkerhedstjekket af en autoriseret installatør. Denne sikkerhedsfunktion stopper automatisk kørslen, hvis det er for lang tid siden, at elevatoren har fået et sikkerhedstjek. Men hvis elevatoren kun har 2 datofelter til årstallet kan den jo ikke regne ud, hvor mange år det er siden den har fået et sikkerhedstjek. Hvis sidste sikkerhedstjek f.eks. har været i 1998 (98) ,og vi befinder os i år 2000 (00) så får elevatoren et regnestykke, der hedder 00-98. Dette kan den selvfølgelig ikke acceptere, og derfor stopper formodentlig mange elevatorer i år 2000.
Dette generelle problem er dog på ingen måde til fare for mennesker, for elevatorerne stopper kun. Det eneste, der så kan ske er, at folk bliver låst inde i en elevator som start på år 2000. Et godt råd er altså: Tag ikke elevatorerne nytårsaften til år 2000
Hvad kan man gøre for at forhindre år 2000 problemet?
Ja, hvad kan man egentlig gøre for at sikre sig imod de så omtalte år 2000 problemer? Svaret har mange forskellige firmaer, eller de siger, de har. For at finde ud af hvad man kan gøre for at sikre sig, ringede vi til år 2000 sekretariatet. År 2000 sekretariatet er et uafhængigt sekretariatet, der er blevet oprettet som et led i regeringens handlingsplan imod år 2000 problemer. År 2000 sekretariatet har fået 21,5 million kr. til at informere og rådgive folk og virksomheder om år 2000 problemer.
I år 2000 sekretariatet snakkede vi med en år 2000 konsulent ved navn Toe Madsen. Han fortalte os, hvad man skulle gøre for at sikre sig at komme igennem starten af år 2000 uden problemer. Udfra hans oplysninger og andet materiale vi har haft, har vi herunder udarbejdet to handlingsplaner man kan følge, hvis man vil sikre sig mod år 2000 problemer. Den ene er for små eller mellemstore virksomheder, og den anden er for privatpersoner:
Små eller mellemstore virksomheder:
Privatpersoner:
De ovenstående handlingsplaner er selvfølgelig ikke en sikkerhed for, at du ingen år 2000 problemer får. I vores bud på en forebyggelse af år 2000 problemerne, har vi ikke medtaget andet teknisk udstyr end computeren, da disse somregel ikke har så stor en betydning for privatpersonen. Handlingsplanen kan ikke bruges til store virksomheder og fabrikker, da disse har mange forskellige ting, der ikke kan tages ind under en generel handlingsplan. F.eks. har en fabrik ofte mange robotter, transportbånd, samlemaskiner ect., der ikke kan lægges ind under en generel handlingsplan.
Hvad er der gjort for at forhindre år 2000 problemet?
I dette afsnit vil vi prøve at belyse, hvad man har gjort i det danske samfund får at forhindre år 2000 problemer. Dette vil vi gøre, fordi netop dette emne selvfølgelig har direkte indflydelse på, hvor stort et omfang år 2000 problemet vil få.
Danmark er som bekendt det land i verdenen, der har flest PC’er pr. indbygger. Dette gør Danmark til et land, der vil blive yderst følsomt for år 2000 problemer. Regeringen har derfor brugt store ressourcer på forebyggelse af år 2000 problemer. Regeringen har faktisk som nævnt før sat hele 10 mia. kr. af til forebyggelse af år 2000 problemet, og af de penge er 21,5 mio. kr. givet til år 2000 sekretariatet, som har til opgave at oplyse den danske befolkning om år 2000 problemer.
En stor del af resten af de 10 mia. er blevet brugt på alle kommunernes, amternes og statens computerudstyr. Dette er blevet gjort så vores samfund ikke bryder helt ned bare pga. et tal: 2000. Desværre oplyser Toe Madsen os om, at det forholder sig på samme måde i det offentlige som i resten af samfundet, når det gælder år 2000 problemer. Det offentlige har nemlig ikke kunne nå at gennemgå alle ting, men kun det de fandt vigtigst.
I et interview lavet af nyhedstjenesten ComOn af År 2000 sekretariatets chef Svend Bentzen, udtaler han, at han regner med, at alle store virksomheder samt alle vigtige offentlige områder vil blive klar til år 2000. Yderligere fortæller han, at år 2000 sekretariatet har lavet beregninger, der viser, at det offentlige vil komme til at bruge mellem 25-35 mia. kr. på år 2000 problemet. Heraf går de 10 altså til forebyggelse. Han siger dog, at deres beregning skal tages med alle forbehold.
Ifølge år 2000 sekretariatet er vi altså ikke 100% garderet imod år 2000 problemer, men alle de ting, der er vigtige for samfundets videre kørsel er blevet tjekket gennemgået og evt. udskiftet. År 2000 vil altså skabe problemer, men formodentlig ikke nogen, der er ikke kan løses relativt hurtigt. Dette er selvfølgelig baseret på, at de tjek, man laver i sektorne mod år 2000 problemer, er grundige nok Desværre har vi jo måttet konkludere, at bl.a. sundhedssektoren ikke altid gennemtjekket deres udstyr, men bare skaffede garantier. Vi har derfor vores tvivl om hvorvidt det danske samfund vil blive fri for alvorlige år 2000 problemer, som Toe Madsen fra år 2000 sekretariatet siger.
Vores konklusion på hvad der vil ske i år 2000 må altså være følgende: Mange computere vil gå ned, men det vil være computere uden en stor betydning for den pågældende offentlige sektor/virksomhed/privatperson. Endvidere vil en del elevatorer gå i stå, og enkelte elektroniske styrede ting såsom videomaskiner fyr/naturgas vil gå ned, og skabe gener for en del mennesker i det danske samfund. Sidst men ikke mindst tror vi, at enkelte af de vigtige ting i samfundet såsom politi, brandvæsen, ambulancer, hospitaler, vand og lyskryds vil overraske og bryde helt eller delvist ned. Dette vil resulstere i et stort kaos på nogle områder, fordi man ikke havde tjekket den pågældende computer, men kun skaffet en garanti fra leverandøren.
Computerens sundhedsskadelige virkning?
I øjeblikket hører man meget om, hvordan det at skrive på tastatur og bruge en computermus kan give skader i albuer og håndled. Dette er et klart eksempel på computerens betydning i samfundet.
Disse albue- og håndledskader er dog ikke det, vi vil beskæftige os med i dette afsnit om computerens sundhedsfare. For nylig dukkede der nemlig en ny sundhedsfare i forbindelse med computerbrug op: Bromerede flammehæmmere.
De bromerede flammehæmmere er, som vi vil beskrive i de følgende afsnit en stor sundhedsfare for mennesker. Vores spørgsmål om hvorvidt computeren er til sundhedsfare for mennesker kan vi altså svare enkelt på med et ja.
I de følgende afsnit vil vi nærmere beskrive sundhedsfaren omkring computere og bromerede flammehæmmere og desuden komme med et forslag til, hvad man kan gøre for at sikre mennesker, der bruger computere imod de bromerede flammehæmmere.
Hvad er bromerede flammehæmmere?
Bromerede flammehæmmere er kemisk fremstillede giftige stoffer, der er svært nedbrydelige i naturen og som vandrer gennem fødekæden, og derfor kommer til at påvirke en stor del af verdenens dyr, når først de er kommet ud i naturen.
Bromerede flammehæmmere er faktisk en sikkerhedsforanstaltning for alle, der bruger computere, fjernsyn, kopimaskiner telefax ect. Da vi i denne opgave skriver specielt om computere, vil vi selvfølgelig i de følgende afsnit beskæftige os med bromerede flammehæmmere i computere.
Bromerede flammehæmmeres sikkerhedsfunktion kan man næsten høre af navnet. Det de gør er, at forhindre ild i at opstå inde i tekniske apparater, når temperaturen bliver høj. Der er altså brug for de bromerede flammehæmmere, men det ændrer ikke det faktum, at de er giftige-.
Hvorfor er de bromerede flammehæmmere sundhedsskadelige?
Bromerede flammehæmmere er som nævnt før kemisk fremstillede og giftige. Deres giftighed har man først fastslået for nylig, og derfor har man gennem mange år brugt stofferne således, at der idag er gemt en kæmpe mængde af stofferne i alverdens tekniske apparater bl.a. computere.
Bromerede flammehæmmere er først for nylig blevet bevist sundhedsskadelige. Svenske forskere har nemlig påvist, at rotter og mus, der blev udsat for stofferne selv i små mængder fik:
De svenske forskere endvidere fastslog, at specielt de nyfødte unger samt dem, der stadig var fostre var specielt følsomme over for de bromerede flammehæmmere.
De bromerede flammehæmmere overføres til mennesker, fordi stofferne fordamper fra computere og andre tekniske apparater ved relativt lave temperaturer. De svenske forskere fastslog nemlig, at de bromerede flammehæmmere allerede fordamper ved temperaturer på 30-40 grader, og da der i en computer mange gange bliver helt op til 90 grader varmt, fordamper stofferne faktisk hurtigt.
Nu har vi altså fået fastslået, at de bromerede flammehæmmere fordamper til luften, hvor mennesker kan indånde dem. Men hvor stor en mængde er der rent faktisk af bromerede flammehæmmere i en computer? Da vi læste os til det, blev vi faktisk ret overrasket for i en enkelt almindelig PC, kan der faktisk være helt op til 2 kg. bromerede flammehæmmere. Det er altså ikke småting, der kan fordampe og derved give hjerneskader, fosterskader og kræft.
De bromerede flammehæmmere spredes desuden til os mennesker gennem en vej end luften. Stofferne er nemlig fundet i vores mad, og da stofferne er svært nedbrydelige optager vores organisme stofferne, der så ophober sig i vores krop.
Brugen af flammehæmmere er som et resultat heraf meget stort. I 1994 blev der på verdensplan brugt 150.000 tons bromerede flammehæmmere og forbruget er stigende. Det er altså et alvorligt problem, vi står med her.
Hvilket omfang har forureningen med bromerede flammehæmmere?
Desværre har de bromerede flammehæmmere været meget eftertragtede af elektronik fabrikanter i mange år efter hånden. Da det først er i de seneste år, man er blevet opmærksom på problemet så har de bromerede flammehæmmere nået at sprede sig rundt i fødekæden, og derfor har man i de seneste år fundet bromerede flammehæmmere i følgende dyr:
De bromerede flammehæmmere er altså udbredte. Specielt fundet af bromerede flammehæmmere hos vågehvaler, bekymrer forskerne, fordi vågehvaler lever dybt ned i Atlanterhavet, og derfor normalt ville være nogle af de sidste dyr, der blev ofre for forureningen. Forskerne frygter derfor, at mange flere dyr end først antaget har bromerede flammehæmmere i kroppen, og da stofferne som sagt er svært nedbrydelige, er det et problem, der er kommet for at blive.
En anden ting, der er forurolignende, men forståeligt er fundet af bromerede flammehæmmere hos mennesker. Fundet er blevet gjort hos en gruppe svenske kontoransatte. Hvad der er værre endnu er, at bromerede flammehæmmere er blevet fundet i modermælk, og siden har forskerne fastslået,
at specielt fostre og nyfødte er specielt følsomme over for stofferne, er det nok det, der er mest alarmerende.
Dog er de dossier, der er blevet fundet hos mennesker ikke så store, at de udgår en sundhedsfare – endnu. Svenske forskere udtaler nemlig, at mængen af bromerede flammehæmmere i modermælk er blev 50 gange større i de sidste 25 år, og at mængden vil være fordoblet inden fem år. Hvis mængden for lov til at fordoble sig, mener de svenske forskere, at vi vil begynde at se babyer, der bliver født misdannet eller med hjerneskader som en følge af bromerede flammehæmmere. Konklusionen må altså være, at samfundet skal have stoppet brugen af bromerede flammehæmmere inden år 2004. Hvis ikke dette sker, vil computerens betydning i samfundet gå hen og ændre sig radikalt.
Hvad skal vi gøre for at undgå katastrofen?
Som sagt har de svenske forskere konkluderet, at brugen af bromerede flammehæmmere skal stoppes inden år 2004. Så vidt vi kan se, er der kun en måde at gøre dette på: Forbyde de bromerede flammehæmmere og erstatte dem med uskadelige stoffer.
Der er dog gjort nogle halvhjertede forsøg på at stoppe de bromerede flammehæmmere, men der er langt fra gjort nok. Da de første svenske rapporter om de bromerede flammehæmmeres skadelige virkninger kom frem, bad regeringen f.eks. den daværende miljøminister om at komme med forslag til afskaffelsen af de bromerede flammehæmmere. Men miljøministeren henviste til, at EU arbejdede på sagen, og han derfor ikke ville gøre noget. Da nye svenske rapporter dukkede op et år senere, krævede regeringen igen et forslag til afskaffelsen af de bromerede flammehæmmere, men også denne gang henviste miljøministeren til EU.
Problemet ved disse henvisninger til EU er, at EU er ligeså sløve som miljøministeren. De er nemlig i gang med at lave en risikovurdering for de bromerede flammehæmmere, og det har de været de sidste 10 år, alt imens de bromerede flammehæmmere fik lov at sprede sig i fødekæden. EU har dog oplyst at deres risikovurdering vil være færdig til næste år, men hvad hjælper det, når det kun er en risikovurdering. For hvis de endelig finder stoffet for farligt mod menneskeheden, så vil det sandsynligvis tage endnu 10 år, før de for gjort noget ved problemet i praksis.
EU kan altså kort sagt med deres arbejdsfart ikke nå at forbyde de bromerede flammehæmmere inden år 2004, hvor de svenske forskere, mener de første hjerneskadede fostre vil dukke op.
Svenskerne har allerede på dette område indset, at EU ikke hjælper noget. Derfor har de ærligt stået frem og sagt, at de ikke mener, at EU medlemskabet ikke skal stå i vejen for en udryddelse af bromerede flammehæmmere i Sverige. Den svenske regering har faktisk som mål at afskaffe de bromerede flammehæmmere, og derfor har de bedt den svenske kemikalieinspektion om en handlingsplan inden 1999. Maria Delvin fra den svenske miljøstyrelse oplyser, at kemikalieinspektionen i deres handlingsplan har planlagt at være fri for bromerede flammehæmmere inden år 2004, så man kan forhindre problemet inden det opstår.
Vi mener, at svenskerne i denne sag skal tages som et forbillede for den danske regering. Vi mener, at det vil få konsekvenser, hvis Danmark venter på EU’s risikovurdering, inden vi begynder at forebygge problemet. Hvis vi gør det, vil vi om få år stå med et problem, der er meget svært at komme af med, fordi de bromerede flammehæmmere som sagt er svært nedbrydelige.
Regeringen i Danmark skal altså i denne sag kort sagt være ligeglade med EU og forbyde de bromerede flammehæmmere i Danmark. Dette er vel som sagt den eneste løsning, der er på problemet.
Flere steder i vores problemformulering har vi nævnt spørgsmål vedrørende kriminalitet på internettet. De spørgsmål fra vores problemformulering, der vedrører internetkriminalitet, har vi sat ind herunder:
For at prøve på at besvare disse spørgsmål har vi lavet bl.a. lavet to interviews mandag den 1. februar. De ene var med Preben Andersen fra politiets IT-afdeling, og det andet var med en konsulent fra Koda.
Vi fandt under vores informationssamling hurtigt ud af, at kriminalitet på internettet er et kæmpe emne, man ikke aner omfanget på. Det gør man ikke, fordi antallet af ulovlige hjemmesider er stort og uoverskueligt. Desuden kan en forbrydelse via internettet udføres tusinder af kilometer fra det sted, hvor den bliver opdaget. F.eks. kan en amerikaner hacke sig ind på en dansk computer, uden danskeren nogensinde har set, mødt eller hørt noget til amerikaneren ect. Endvidere kan en hjemmeside med børneporno, der bliver opdaget af det danske politi, være lavet i Kina, og så er det svært at komme de skyldige til livs, da det danske politi ikke har ressourcer til at efterforske udenlandske internetforbrydelser. Det at internettet er så internationalt gør det altså svært at komme forbrydelserne på det til livs.
Alt i alt kan man altså ikke vide, hvor meget kriminalitet, der foregår via internettet på verdensplan. Heller ikke når vi kigger på internetkriminalitet begået i Danmark, er det til at vide præcist. Et tal, der dog kan give en ide om omfanget, er antallet af anmeldelser af internetkriminalitet. Dette tal fik vi oplyst af Preben Andersen, der arbejder i det danske politis IT-afdeling. Han sagde, at antallet af anmeldelser vedr. internetkriminalitet i 1998, havde været 2004.
At der blev indgivet 2004 anmeldelser vedr. internetkriminalitet i 1998 betyder selvfølgelig ikke, at det var alt hvad der skete af ulovligheder på nettet i Danmark det år. Hvis man skal bruge tallet til noget, skal man først lægge alle de ulovligheder, der ikke blev anmeldt til. Ingen ved selvfølgelig ikke, hvor mange ulovligheder det er, men vi mener, at det er mange gange flere end de anmeldte. Ulovlighederne på nettet kan altså umuligt gøres op; selv ikke i Danmark.
Derfor har vi ikke kunne komme med statistiske oplysninger omkring internetkriminalitet i dette afsnit. Istedet har vi valgt at gennemgå og belyse to forskellige former for internetkriminalitet, vi mener, er meget aktuelle og udbredte i øjeblikket. Disse to former er: Hackeri og ulovlige mp3 filer.
Den kriminalitet, der forekommer oftest på internettet, er og bliver overtagelse af andres computer - altså hackeri. Der har altid været hackere på nettet, og det har altid været et stort problem for politiet at stoppe dem.
Hackere opstod i tidernes morgen, da modemet blev opfundet. Folk kunne nemt blive hackere. Det eneste, de skulle gøre, var at sætte sig lidt en i computersystemer ved f.eks. at læse bøger. Men i dag er det blev endnu lettere. Der er blevet lavet nogle simple programmer, som enhver person kan bruge og frit hente fra internettet. Disse programmer gør det muligt for næste alle og enhver at hacke sig ind på hjemmecomputere, mens mere avancerede computersystemer ikke kan gennemtrænges af programmerne. Hackeri i mindre omfang kan altså i vore dage udføres af næsten alle og enhver, og dette gør hackeri til nok den mest udbredte form for internetkriminalitet.
Men i dag findes der også folk, som stort set ikke laver andet end at hacke.
De slår sig sammen og danner grupper som Dead Cow og HFG (Hacking for Girlies).
Hacker grupperne angriber ofte store firmaer, fordi de er polittisk uenige med dem, eller fordi de synes, at det er en udfordring at bryde i gennem deres store og dyre sikkerhedssystemer. Mange hackere gør det altså kun for udfordringens skyld, mens kun et fåtal gør det for at få noget ud af det.
Når først en hacker har brudt igennem sikkerhedssystemer hos et firma, kan han praktisk talt fjernstyre firmaets computere fra sin egen. Det kan være meget farligt for samfundet, for når hackere bryder ind og ændrer på de store firmaers hjemmesider, kan han skabe mange problemer ved f.eks. at ændre på deres produktbeskrivelser, regnskaber ect.
I lørdags blev denne artikel vist på en nyheds side på internettet. Vi synes, den er et godt og aktuelt eksempel på, hvad der kan ske, når hackere udfolder sig.
New York Times hacket
Forsiden af New York Times' webside var
anderledes i søndags .
Ifølge Wired News, lykkedes det i søndags for første gang
hackere at ændre på websiden hos en stor nyhedsformidler -
New York Times, en af de mest læste aviser på nettet. Angrebet
blev opdaget søndag kl. 7.30 - hvorefter systemadministratorerne
måtte lege kis-pus med hackerne i mange timer.
Da skaden blev konstateret var man inde og rette siden tilbage
til sit rigtige indhold igen - hvorefter den straks blev hacket igen -
og så fremdeles. Det blev systemadministratorerne til sidst
meget trætte af, og fordi hacker-siden indeholds mange
"obsceneties" blev det besluttet helt at tage siden af nettet.
En hacker-gruppe ved navn "HFG" - Hacking for Girlies, har
taget ansvaret for den obskøne side. På websiden angribes en
New York Times journalist, John Markoff, for dækningen af
sagen mod hackeren Kevin Mitnick. Også Carolyn Meinel,
forfatter til bogen "The Happy Hacker" angribes på siden. I en
disputs med hackergruppen har Meinel på et tidspunkt opfordret
gruppen til at angribe en større og mere besøgt webside end
hendes egen - og siden hun nu selv fortalte os, at vi skulle...
Helle Frederiksen
Vi synes, det uhyggelige ved denne sag er tanken om, hvilket postyr falske nyheder på internettet kan skabe i vores samfund. Tænk hvis hackerne ikke var blevet opdaget, og mange millioner mennesker derfor ville handle ud fra falske nyheder. Dette ville f.eks. kunne skabe store problemer på det økonomiske område.
Hackere er dog ikke altid kriminelle personer som laver ulovligheder på internettet. Store firmaer hyrer ofte hackere til at bryde ind i deres nye sikkerhedssystemer, for at se om de er holdbare nok. Dette ville selvfølgelig ikke ske, hvis det ulovlige hackeri ikke fandtes.
Vi mener, at hackere er kommet for at blive. Internettet er ikke blevet et paradis for hackere og andre elektroniske forbrydere endnu, men vi tror, at det hurtigt kan blive det. Internetkriminaliteten vokser og vokser, og politiet får sværere og sværere ved at stoppe denne form for kriminalitet. Derfor tror vi ikke, at hackere og andre internetforbrydere nogensinde kan stoppes, ved mindre polititet begynder at gribe mere drastisk ind. Politiet kunne f.eks starte store afdelinger, der udelukkende beskæftigede sig med internetkriminalitet. Vi mener, det er vejen frem, hvis internetforbrydere skal stoppes.
Et land, hvor man ser meget alvorligere på hackere og internetforbrydere end i Danmark, er Kina. I Kina har man nemlig valgt at straffe internetforbryderne meget hårdere. Her lige før nytåret 1999 blev to kinesiske brødre dødsdømt for at have svindlet sig til 200.000 kr. ved at hacke sig ind i en kinesisk industribank.
Vi mener dog, at der bliver slået for hårdt ned på problemet i dette eksempel. De to hackere fortjente nok en fængselsdom, men at blive dødsdømt for at hacke, er nok lige lidt overdrevet.
En ny form for kriminalitet – mp3 musik:
Internet kriminalitet har et større omfang ,end man egentlig går og tror, og dette har vi tidligere i denne opgave forklaret. Men internettet er nu blevet fuldt med mange millioner småkriminelle. Grunden til det er det nye hit på internettet: Mp3 musik. Mp3 musik har altså en væsentlig betydning for vores problemformulering, og derfor har vi valgt at beskrive det i denne opgave.
For at forstå hvorfor mp3 musik har så stor en betydning for vores problemformulering, skal man først forstå, hvad mp3 musik er. Det vil vi prøve at forklare i dette afsnit:
I dag er mp3 musik meget udbredt på internettet. Man kan gå ind på enhver søgemaskine og nemt finde en side med mp3 musik. Mp3 musik er musik, som stammer fra en orginal cd, som en artist har lavet. Forskellen på almindelig musik på cd’er og mp3 musik er computeren. For mp3 musik er faktisk almindelig cd musik, der er lagt over på en computer i et specielt filformat ved navn mp3.
At have mp3 musik på sin computer er som regel ulovligt, for langt størstedelen af mp3 musik er lavet uden om ophavsrettighederne på den pågældende sang. Derfor betaler man ikke for mp3 musik. Istedet downloader (henter) man det fra internettet ,og mange kopier det desuden fra CD-rom’er, de låner af deres venner. Pga. mp3 slipper mange mennesker altså for at købe musik i pladebutikker, og da ca. 150 millioner mennesker er på internettet og har adgang til mp3 musik, er det ikke småpenge artisterne og pladeselskaberne går glip af.
Grunden til, at mp3 musik har så stor en indflydelse på plademarkedet, er at det som sagt kan hentes af alle med en internetopkobling. Det at finde musikken på nettet kræver nemlig ikke særlig stor erfaring i brugen af internet. Praktisk talt alle på internettet kan altså få fat i den ulovlige musik.
Desværre er det utroligt svært for polititet at finde de mennesker, der ligger den ulovlige musik ud på nettet. Desuden fik vi at vide af Preben Andersen, der arbejder i politiets it-afdeling, at mp3 musik ikke var det politiet beskæftigede sig med. Derimod sagde Preben Andersen, at det er de firmaer, der har ophavsrettighederne på sangene, der efterforsker de talrige internetsider med ulovlig mp3 musik.
Derfor ringede vi til Koda, som har ophavsrettigheder til alt musik i Danmark, for at høre, hvad de gjorde ved den store mængde af internetsider med ulovlig mp3 musik. Der fik vi fat i en konsulent, som arbejdede i deres IT-afdeling. Han fortalte, at mp3 musik var startet for ca. 1 år siden, og Koda havde derefter startet en afdeling i samarbejde med artister og producere, hvor de havde ansat folk til at finde og lukke de ulovlige hjemmesider. Faktisk havde de lukket over 250 ulovlige mp3-hjemmesider i Danmark i de sidste 3 måneder.
Herunder har vi indsat en artikel om mp3 musik, vi fandt på internettet. Grunden til, at vi har indsat artiklen, er at vi delvist er uenige i hvad den beretter om mp3 musik og dets betydning for pladesalget:
[28-09-98]
Nettet får skyld for dansk plade-dyk
Kiosk-basker i Politiken Søndag
Forsiden af Politiken Søndag præges af følgende overskrift:
"Pirater knuser pladebranche - Kopiering fra Internettet får skyld
for styrtdyk i salg - de unge svigter dansk musik og især rocken
på cd". Ramaskriget følges op i 2. sektion, side 2: "Pladeslaget
falder drastisk herhjemme - De unge interesserer sig stadig for
musik, men gider ikke købe cd'erne, som i stedet piratkopieres i
hobetal fra Internettet".
Den historie kan man godt undre sig over, al den stund at det
meste musik man kan pirate sig til på Internet er udenlandsk.
Man kan da godt finde danske numre til piratkopiering - Aqua for
eksempel - hvor en del enkeltnumre kan findes i krogene som
MP3-filer. Men at dette skulle være årsagen til et fald i salg af
dansk musik på 20% og i salg ialt - udenlandske titler inkulsive -
på 10 % i år, det tror vi ikke på.
Der er ingen tvivl om, at Internet på sigt truer pladesalget overalt
- men skal vi ikke lige spise brød til. I selve Politikens artikler
finder man da også langt rimeligere udtalelser. For eksempel
siger Michael Ritto fra pladeselskabet EMI: "Det holder ikke at
henvise til Internettet og Playstation, der jo er lige så udbredte i
Sverige, som herhjemme. Men i Sverige er salget af cd'er altså
steget med 12 procent i år".
Mon ikke man skal lede efter årsagerne et andet sted end på
Internet - for eksempl i det faktum, at CD-brændere nu er stærkt
udbredte og at det gamle kopieringsproblem man kender fra
bånd-kopiering nu er dukket op i ny form. Eller i det faktum at
musik-kulturen er under stærk forandring i øjeblikket, og at
specielt rocken er i klemme. Internet er en trussel i horisonten
for den danske pladebranche; men vent lige med at råbe "ulv" til
den er kommet.
Helle Frederiksen
Vi vil gerne give Helle Frederiksen ret i, at man sagtens kan finde dansk mp3 musik på de udlandske hjemmesider, og det umuligt kan være grunden til, at de unge i Danmark hører mindre dansk rock musik. Derimod tror vi, at grunden til det store fald i dansk pladesalg er, at de danske bands ikke er så populære for tiden, som de f.eks. var sidste år. Dette kan også forklare stigningen i det svenske pladesalg for Sverige har i øjeblikket mange populære grupper.
Vi er altså delvist uenige med Helle Frederiksen i, at brændte cd’er skulle skyldes faldet af pladeslag i Danmark. Selvfølgelig har brændte cd’er taget noget af salget, men mp3 musik kan jo ligges ud på en brændt cd, og det kunne jo også være skyld i, at salget var faldet i Danmark.
Mp3 musik, tror vi altså, er en medvirkende faktor til faldet i dansk pladesalg. Desuden tror vi, at mp3 musik vil få meget større indflydelse i fremtiden. Mp3 musik bliver nemlig mere og mere kendt specielt blandt unge mennesker. For en måned siden kendte f.eks. ingen fra vores klasse mp3 musik, og nu kender stort set alle det.
En anden god grund til at mp3 musik skulle være mere eftertragtet end brændte cder er, at mp3 musik kræver meget få investeringer i forhold til brændte cd’er. Du behøver nemlig kun adgang til nettet, for at høre mp3 musik, mens du skal bruge en cdbrænder til 2-4000 kr., for at høre brændte cd’er.
Vi mener alt i alt, at mp3 musik har et meget stort omfang på internettet, og det bliver derfor svært for Koda og andre at standse denne enorme udbredelse af mp3 musik. Hvis Koda nogen sinde vil have udbredelsen af mp3 musik stoppet, må de begynde at slå hårdere ned på de kriminelle bag de ulovlige hjemmesider. Koda lukker nemlig bare sider med ulovlig mp3 musik, og de slæber aldrig de skyldige i retten for at få dem dømt. Dette mener vi, de skal lave om på, for ellers for de aldrig stoppet de talrige sider med ulovlig mp3 musik.
Afsluttende bemærkninger til afsnittet om internetkriminalitet:
Efter vi har beskæftiget os meget med internetkiminalitet i denne opgave, vil vi nu besvare de spørgsmål, vi har stillet omkring det i vores problemformulering:
Vi mener, at internettet ikke er forbrydernes paradis endnu, men det varer ikke længe før at internettet er helt fyldt med hackere, mp3 musik og børneporno. Politiet skal derfor til og sætte mere fokus på internetkriminalitet, hvis vi skal undgå at internettet bliver forbrydernes paradis.
Derfor skal politiet og firmaer som Koda allerede nu begynde på at slå hårdere ned på de kriminelle på internettet og give dem større bøder og fængselsstraffe. Omfanget af kriminalitet på internettet, er som tidligere nævnt allerede nu uoverskueligt, og det vil kun blive værre i fremtiden. Samfundet, politiet og andre skal altså allerede nu til at sætte mere fokus på internetkriminalitet.
Computerens succes og indflydelse på mennesker:
I dette afsnit vil vi beskrive følgende:
Computerens psykiske indflydelse på de mennesker der bruger den:
I dag sidder mange folk i det danske samfund, specielt unge mennesker mere og mere foran computeren. Mange unge sidder op til flere timer om dagen. Derfor synes vi, det var relevant at stille dette spørgsmålet: Bliver mennesket asocialt af at bruge computeren?
Vi snakkede med Frans Heine Poulsen, som er lærer i samfundsfag om dette problem. Han mente, at der var en risiko for, at nogle mennesker ville blive asociale af overdreven computerbrug. Endvidere sagde han dog, at man ikke kunne tage noget på generel basis, når det gjaldt sådan et spørgsmål. Istedet sagde han, at det var individuelt fra person til person, om man blev asocial af for megen brug af computer.
Vores mening er følgende når det gælder spørgsmålet om, hvorvidt mennesker bliver asociale af for megen brug af computer:
I familier, hvor børnene sidder 3-4 timer om dagen foran hver sin computer, kan det næsten ikke blive andet end asociale børn, man får ud af det.
Børn hvis forældrene tror, at computeren kan erstatte en babysiter/ kammerat, kan kun få et meget asocialt og indenlukket barn ud af det.
Sådanne børn vil når de starter i skolen være meget indelukkede og have svært ved at få venner, fordi de har siddet foran en computer det meste af deres barndom. Det problem mener vi, kan følge dem resten af deres liv. Når engang de kommer ud i erhvervslivet, får de sandsynligvis svært ved at samarbejde med andre folk, og de kan derfor ende med dårlige stillinger, fordi mange firmaer kræver en god samarbejdsvilje hos deres ansatte.
Ovenstående skal selvfølgelig kun tages som et eksempel på, hvad der kan ske for folk, der bruger meget tid foran computeren, for der er selvfølgelig mange mennesker, der bruger meget tid på computer, der har et ganske normalt liv. Endvidere skal vi lige huske på, at ovenstående afsnit beskriver vores kvalificerede gæt på, hvad der kan ske med folk, der bruger for megen tid foran computere. Det er altså ikke bevist noget af det.
Computeren gør selvfølgelig ikke kun skade i samfundet. Den er meget brugbar og anvendelig på arbejdspladser, hvor den mange gange gør folks arbejde nemmere og mere effektivt.
På de større arbejdspladser er computerne endvidere ofte sat sammen i et stort netværk, så folk får mulighed for at arbejde bedre sammen. Vi mener ikke, at dette påvirker folks sociale omgang i negativ retning - tværtimod. Hvis folk arbejder sammen i et netværk, har de jo kontakt med andre mennesker, og så mener vi ikke de bliver asociale. Computeren kan altså både gøre folk sociale og asociale.
Nu hvor internettet er kommet, er muligheden for at e-maile og derved skabe sociale kontakter via computeren også kommet. E-mail’en giver nemlig mulighed for at sende beskeder til folk over hele verdenen, hvilket er blevet meget populært på arbejdspladser, da man f.eks. kan lave aftaler leverandører uden nogen fysisk kontakt. Dette har man selvfølgelig også kunnet gøre med telefonen, men e-mail’en har gjort det meget nemmere.
Endvidere skaber e-mail’en også mange private personer nye sociale omgangskredse. F.eks. har vi begge fået nye venner i udlandet kun pga. computeren og dens kommunikationsmuligheder.
Vi må altså konkludere at computeren både kan have en social og asocial effekt på folk, der bruger den. Specielt folk, der bruger computeren alene og til ting, der ikke indeholder en eller anden kommunikation med en anden computerbruger, vil blive asociale af computeren. Derimod vil folk, der hovedsageligt bruger computeren til e-mail, netværk og andre kommunikationsmuligheder ikke blive asociale, men derimod gøre deres sociale omgangskreds større.
Computerens succes i datiden, nutiden og fremtiden:
Herunder vil vi kort gennemgå computerens historie, så vi senere i dette afsnit kan komme med nogle bud på, hvorfor computeren fik den succes, den har fået, samt et bud på fremtidens samfund med computer:
Computeren blev opfundet i 1970’erne, hvor den var meget stor og firkantet. Folk var meget usikre på denne nye opfindelse, og der var kun få mennesker der havde en PC.
Senere i 80’erne blev computeren mere populær, da firmaerne begyndte at bruge den i deres virksomheder specielt til at skrive og regne på.
I starten af 90’erne var computeren blevet mere almindelig i de danske hjem, og her begyndte nogle af de første computerspil at komme frem. Familien brugte enten PC’en til at skrive eller spille på.
Gennem 90’erne blev computeren mere og mere eftertragtet, eftersom den blev mindre og mindre, men stadig større og stærkere. Samtidige begyndte internettet at dukke frem, og det åbnede mange nye muligheder for computeren og dens brugere.
I dag er computeren stadig mere og mere eftertragtet både for firmaer og den private bruger.
Man kan man få computeren i alle størrelser og med alverdens funktioner. På arbejdet har man den lille bærbare, og derhjemme har man den store stationære PC, og begge er istand til at udføre kommunikation med hele omverdenen samt meget andet.
Vi mener, at en af grundene til at computeren er blevet en stor succes i samfundet, er at den udvikler sig meget hurtigt. Computeren bliver derfor aldrig kedelig for mennesker, og folk bliver nødt til at holde sig "up to date" med udstyret for at få det fulde udbytte af computeren. Dette gør, at der altid er nye udfordringer, og computeren bliver derfor ikke kedelig for dens brugere.
Selvfølgelig er ovenstående kun én grund ud af mange til, at computeren har fået så stor succes i samfundet. Det, der spiller den største rolle, er selvfølgelig, at computeren gør mange ting og meget arbejde nemmere, hurtigere og mindre ressource-krævende. Firmaer, der ikke bruger computere i dagens Danmark, vil således hurtig miste deres konkurrenceevne til andre firmaer, der har investeret i computere og derfor kan køre en produktion billigere og med mindre medarbejdere.
Computeren bliver stort set hurtigere og hurtigere for hver måned der går. Computeren får hele tiden nye programmer, der giver folk nye muligheder for at udnytte den bedre. I dag kan du stort set alt på din computer: Høre musik, se fjernsyn, skrive, spille, søge oplysninger, tale i telefon og kommunikere skriftligt med dine omgivelse. Computeren er altså en multimedie maskine, hvilket vi også mener, udgør en stor del af grunden til computerens succes og udbredelse.
Vi tror, at computerens succes og forbedringer vil fortsætte i fremtiden. Vores teorier om et fremtidigt samfund med computere er derfor baseret på at computerens succes fortsætter. I fremtiden tror vi, at alle mennesker vil have hver deres private mobile computer. Vi tror endvidere, at computeren i fremtiden vil stå for hele styringen af samfundet. Endvidere tror vi, at folks egne computere vil styre deres huse samt sørge for indkøb oliebestilling ect. Computerens multimedie funktioner tror vi altså kort sagt, vil blive udbygget så computeren i fremtiden vil kunne udføre alle de funktioner, vi i dag har mange forskellige maskiner til at udføre. Computeren bliver altså uundværlig i fremtiden.
Computerens betydning i samfundet har vi fundet ud af er større, end vi forventede, efter vi har lavet denne opgave. Specielt år 2000 problemet overraskede os, fordi dette er et klart og aktuelt bevis på computerens betydning i det danske samfund.
Computeren mener vi er kommet for at blive. Det gør vi bl.a. pga. den store udvikling, der sker i antallet af computere og internetopkoblede i Danmark i øjeblikket.
F.eks. er antallet af internetopkoblede familier i Danmark fordoblet på blot et år! I 1997 var antallet af internetopkoblede familier i Danmark nemlig 167.000 (8%), og i 1998 var antallet oppe på 352.000 (16%). Denne enorme udvikling tager vi som et tegn på, at computerens betydning for privatpersoner kun vil stige med årene til vi når et punkt, hvor computeren bliver dagligdags kost for alle mennesker i Danmark – lidt ligesom fjernsynet og telefonen.
Endvidere har erhvervslivet også oplevet en udvikling i brugen af computer. Den udvikling er som udviklingen hos de danske familiers internetopkoblinger også gået stærkt. Herunder har vi indsat et diagram, der viser hvor mange % af de ansatte i forskellige erhvervsgrupper, der har adgang til internet henholdsvis i 1997 og 1998:
Oplysninger til dette diagram er hentet fra www.dst.dk
Som man kan se, har alle brancher oplevet en stigning af ansatte, der har adgang til internet, og som man kan se, har stigningen nogle steder været på hele 18% på bare et år. Dette er altså bare endnu et eksempel på, at computerens betydning i samfundet vokser år for år, hvilket altså også må være vores afsluttende konklusion.